Julemærkeløbet byder på motion, sociale aktiviteter, underholdning og højt humør. Samtidig støtter du Julemærkehjemmenes kamp for børneliv uden mistrivsel, mobning og ensomhed. I festlige rammer stiller vi op til en rute på 1 kilometer, som du enten kan gå eller løbe. For hver runde du gennemfører, støtter du Julemærkehjemmene med 10 kr. Du kan deltage individuelt eller i hold á 2-30 personer. Det er ikke stafetform. Dermed kan alle på holdet være på ruten samtidig.
Ved tilmelding af flere personer husk lige at skrive navne på alle deltager i kommentarfeltet på tilmeldingen.